Tid til det næste ryk!

Til de forældre med dårlig samvittighed


Vil lige dele en lille solstråle historie, fra min aflevering af børnene i institution her til morgen. Som forældre (nok mest mødre), har jeg ofte lidt dårlig samvittighed, når jeg skal aflevere mine børn, for de tilbringer flere vågne timer, sammen med pædagogerne, end de egentlig gør med os, og det gør lidt ondt i hjertet. Jeg har jo ikke fået børn, for at de skal tilbringe mere tid sammen med andre…

Da Noah gik i vuggestue, blev han afleveret så tidligt, at han spiste morgenmad dernede, og der var to grunde til det: 1. Jeg kunne ikke nå at komme til tiden på mit arbejde, hvis ikke han blev afleveret på det tidspunkt og 2. Der var ro i huset, og pædagogerne havde nok tid, til at sidde og hygge med ham, imens han spiste, en halv time senere startede kaoset, hvor alle de andre børn bliver afleveret.
Vi kører stadig den rutine, her hvor Sofie nu er startet i samme institution, og de to hygger sig rigtigt meget. Noah vil absolut sidde ved siden af Sofie, og jeg tror Sofie føler sig tryg, ved at han er lige ved hendes side.

Dagens solstråle historie – i dag aflevere jeg ikke til morgenmad. Vi hyggede derhjemme med morgenmad, og tog afsted (nåede det inden kaosset startede – Heldigvis!). Jeg frygtede at afleveringen ville bliver en smule øv, da det er udenfor deres rutine..
Jeg prøver så vidt muligt, at aflevere på noglelunde samme tidspunkt hver dag, også de dage hvor vi spiser hjemmefra, da Noah’s bedste venner også bliver afleveret der. Da det kan være svært for ham at få lov til at være med i en leg, der allerede er startet hvis han kommer senere. Så i dag da jeg kommer derned, kan jeg se at Noah’s bedste ven O er lige kommet. Noah bliver rigtig glad, og de går i gang med at lege med det samme. Jeg får et kys, og så kan jeg ellers bare smutte, han skænker mig ikke engang et blik da jeg går. Det er jo faktisk meget betrykkende, for så ved jeg at han er glad og tryg.

Sofie og jeg går ned og lægger hendes tøj på hendes plads, jeg giver hende sutsko på, og så når jeg lige at give hende et kys, før hun stikker af. Hun står ovre ved en aktivitets plads da hendes pædagog går hen imod hende (som står 1 m fra mig). Da Sofie ser hende, løber hun over til hende med armene oppe i vejret og “skriger”, på hendes glade måde. Jeg vinker og siger farvel, og der er ingen tåre!

Ligesom med opdragelse, kan man ikke altid være enig. Det samme gælder for forældre og pædagoger, vi har haft vores kontroverser men når jeg har sådanne oplevelser, så ved jeg at det de gør, virker, og så er det bare dejligt og betrykkende når begge enes børn reagere sådan, så ved jeg, at de er glade for at være dernede og så forsvinder der en smule af min dårlige samvittighed (indtil næste dag 😛 ).

Jeg ved jeg ikke er den eneste som har det sådan, og den dårlig samvittighed forsvinder nok aldrig men til alle jer forældre derude, hvis jeres børn trives, har venner, glæder sig til at komme afsted eller aldrig er færdig med at lege når i henter dem.. Er det så ikke ok at mindske enes dårlig samvittighed? Det synes jeg! Nyd at jeres barn/børn hygger sig selvom du ikke er tilstede og kommer glad hjem med masser af oplevelser og indtryk som de er spændt på at dele med dig.

Det var lidt fra mit mummy-hjertet <3

Rigtig god dag til jer og tak fordi i læste <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til det næste ryk!